I arbejdet med friluftsliv kan det næsten ikke undgåes at arbejde med grænser. Det er derfor utrolig vigtigt, at man som vejleder gør sig nogle overvejelser om, hvorvidt aktiviteten skal planlægges efter at overskride målgruppens grænser.
For at udvikle mennesket positivt er man nødt til at arbejde med dets grænser. Mennesket bliver i nogle situationer nødt til at gå fra sin trygge comfortzone til den udfordrende udviklingszone.
Når man er i udviklingszonen, opnår man den bedst mulige læring. Mennesket har dog hverken kræfter eller energi til konstant at være i udviklingszonen,og vi må derfor springe tilbage til comfortzonen for at
bearbejde og reflektere over den læring, der er opnået i udviklingszonen.
Når vejlederen planlægger en aktivitet, skal man ifølge NUZO-modellen som udgangspunkt få mennesket/målgruppen til at gå fra comfortzonen og over i udviklingszonen. Dog skal vejlederen tænke risikozonen ind i sine didaktiske overvejelser, da der er en risiko for, at man går fra udviklingszonen og over i risikozonen. Kommer man for langt ud - i risikozonen - er der risiko for omsorgssvigt, og udviklingen vil dermed være negativ. Vejlederen skal derfor, i sit didaktiske arbejde, ikke have risikozonen som et mål, men derimod planlægge, hvordan man kommer tilbage til comfortzonen, da chancen for at ende i risikozonen er tilstede.
Det er derfor oftest, når man er i sin udviklingszone, at man opnår flow!
Hvornår var du sidst ude af din comfortzone?
Kom afsted - ud af fjerene og tag med os på tur! :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar