Klatning var på programmet :-)
Hvilke didaktiske overvejelser tænker vi, vores friluftsvejleder, David har gjort sig? Han skulle jo gerne have os alle med! Vi var hans målgruppe i denne aktivitet.
David skulle have styr på det praktiske. Lokaliteten, det nødvendige udstyr, gruppernes størrelser, transport at materialerne, tidsplan mm. I denne situation var David nødt til at bruge den strukturelle kompetence niveau, som han har tillært sig som uddannet pædagog.
David har brug for det faglige kompetence niveau, idet han har stor erfaring og viden indenfor klatning. Han kunne jo ikke sende os ud og klatre, hvis han ingen erfaring havde og ikke havde muligheden for at bevare sikkerheden og guide os i aktiviteten.
Det personlige kompetence niveau kom til udtryk ved, at David hele tiden havde fokus på vores reaktioner. Han gik rundt og iagttog os, og han spurgte ind til, hvordan det gik. Han fik i tale sat de forskellige problematikker, som kunne opstå. "Det er okay at være nervøs", "vi kan have samme følelse helt oppe i toppen af træet, som vi kan have en halv meter oppe fra jorden" :-)
Aristoteles har 3 kundskabsformer som kan bruges i forhold til friluftslivet: Techne, Episteme og Phronesis.
Disse 3 kundskabsformer kom også til udtryk på vores klatretur med David :-)
Techne ses som den praktiske viden, altså have viden om tingene. David bruger Techne, idet han forklarer os om de forskellige materialer, som vi skal bruge for at klatre. Han kunne netop have forklaret mere dybdegående omkring materialerne, men han valgte bevidst at justere sig efter sin målgruppe og målgruppens kompetencer inden for klatring. Han tager altså brug af Phronesis. Til sidst brugte han også Episteme (en sand viden), idet vi fik fakta omkring rebet: det er bevist, at det kan holde til 2 tons.
Ikke nok med at det var en fed tur i skoven, så var det også spændende at kunne reflektere samt se, når teori bliver brugt i praksis. David formåede at udfordre os personligt og fik skabt mere sammenhold på dette nye modul gennem samarbejde.
Learning by doing :-)



Ingen kommentarer:
Send en kommentar