Har DU været ude af din comfortzone idag???

I arbejdet med friluftsliv kan det næsten ikke undgåes at arbejde med grænser. Det er derfor utrolig vigtigt, at man som vejleder gør sig nogle overvejelser om, hvorvidt aktiviteten skal planlægges efter at overskride målgruppens grænser.


For at udvikle mennesket positivt er man nødt til at arbejde med dets grænser. Mennesket bliver i nogle situationer nødt til at gå fra sin trygge comfortzone til den udfordrende udviklingszone. 


Når man er i udviklingszonen, opnår man den bedst mulige læring. Mennesket har dog hverken kræfter eller energi til konstant at være i udviklingszonen,og vi må derfor springe tilbage til comfortzonen for at 
bearbejde og reflektere over den læring, der er opnået i udviklingszonen.  


Når vejlederen planlægger en aktivitet, skal man ifølge NUZO-modellen som udgangspunkt få mennesket/målgruppen til at gå fra comfortzonen og over i udviklingszonen. Dog skal vejlederen tænke risikozonen ind i sine didaktiske overvejelser, da der er en risiko for, at man går fra udviklingszonen og over i risikozonen. Kommer man for langt ud - i risikozonen - er der risiko for omsorgssvigt, og udviklingen vil dermed være negativ. Vejlederen skal derfor, i sit didaktiske arbejde, ikke have risikozonen som et mål, men derimod planlægge, hvordan man kommer tilbage til comfortzonen, da chancen for at ende i risikozonen er tilstede.

Det er derfor oftest, når man er i sin udviklingszone, at man opnår flow!

Hvornår var du sidst ude af din comfortzone?

Kom afsted - ud af fjerene og tag med os på tur! :D

Har DU været i FLOW i dag???

Csikszentmihalyi er manden bag begrebet: FLOW 

Flow er en fordybelsestilstand man kommer i, hvor man mister fornemmelsen af tid og sted. Den adskiller sig fra det nuværende øjeblik, idet det nuværende øjeblik er, hvor man forholder sig til sig selv og sine omgivelser.
Flow er en subjektiv oplevelse, men det kan også sagtens være en fælles oplevelse.

Den subjektive oplevelse: læse en god bog, træning, hækle, male, løbe....

Den fælles oplevelse: når det hele går op i en højere enhed og samarbejdet fungerer - hvor kroppene bliver til ét

Kan naturen være en ramme for at opnå flow?? 

- Man kan sagtens sidde i naturen på en bænk og komme i flow, fordi tanker flyver afsted, og det samme gør tiden ofte. Der har været mange undersøgelser omkring sammenhængen mellem naturen og flow, og de har vist, at stresshormonerne bliver nedsat i naturen.

I videoen ovenfor ser man tydeligt nogle af betingelserne for flow. Vi i klassen var alle engageret og med i aktiviteten, som gik ud på at man skulle være to og to sammen, den ene skulle være inde i firkanten og have lukkede øjne, og den anden skulle stå udenfor firkanten og guide.
I starten gik vi alle rundt mellem hinanden, hvor vi skulle skabe tillid til vores makker/guide og undgå sammenstød med de andre. Senere valgte David en fanger (Thea), som ved hjælp fra makkeren skulle fange de andre. Det gjorde at arousal steg, vi blev mere udfordret, vi skulle være mere koncentreret, tidsfornemmelsen forsvandt og vi oplevede sammen flow tilstanden.

Hvad gør at flow kan være vigtigt i en pædagogisk praksis?? 

Flow i læringsperspektiv er præsenteret via en figur, som rent pædagogisk og didaktisk, kan bruges til  at skabe en god oplevelse og en god læring for den målgruppe vi har med at gøre. Modellen gør at vi som pædagoger rent praktisk kan gå ind og arbejde med aktiviteten inden vi går i gang. Vi kan tænke en masse tanker og muligheder inden vi går i gang - "hvad kan vi gøre for at gøre legen lettere, hvad kan vi gøre for at gøre legen sværere?". Altså kan man bruge modellen til at stille de rigtige opgaver til målgruppen - opgaverne kan hele tiden justeres, så der kan opnås FLOW.

Flow er utrolig vigtigt i den pædagogiske praksis. Den autoteliske personlighed er at habitus er fuld af gode oplevelser, med sådan en personlighed bliver man som individ mere selvstændig, og en person der ved hvem man selv er. Derfor er det vigtigt at den engagerede og motiverende pædagog kan give de gode flow oplevelser videre, netop for at alle opnår flow. Det er når du er i flow du lærer bedst og får succesoplevelser!!!


DEN PERIODE HVOR MAN MISTER SIG SELV - DET ER FLOW :D

Planlagt tur af vores friluftsvejleder.

Klatning var på programmet :-)

Hvilke didaktiske overvejelser tænker vi, vores friluftsvejleder, David har gjort sig? Han skulle jo gerne have os alle med! Vi var hans målgruppe i denne aktivitet.

David skulle have styr på det praktiske. Lokaliteten, det nødvendige udstyr, gruppernes størrelser, transport at materialerne, tidsplan mm. I denne situation var David nødt til at bruge den strukturelle kompetence niveau, som han har tillært sig som uddannet pædagog.
David har brug for det faglige kompetence niveau, idet han har stor erfaring og viden indenfor klatning. Han kunne jo ikke sende os ud og klatre, hvis han ingen erfaring havde og ikke havde muligheden for at bevare sikkerheden og guide os i aktiviteten.
Det personlige kompetence niveau kom til udtryk ved, at David hele tiden havde fokus på vores reaktioner. Han gik rundt og iagttog os, og han spurgte ind til, hvordan det gik. Han fik i tale sat de forskellige problematikker, som kunne opstå. "Det er okay at være nervøs", "vi kan have samme følelse helt oppe i toppen af træet, som vi kan have en halv meter oppe fra jorden" :-) 

Aristoteles har 3 kundskabsformer som kan bruges i forhold til friluftslivet: Techne, Episteme og Phronesis.

Disse 3 kundskabsformer kom også til udtryk på vores klatretur med David :-)

Techne ses som den praktiske viden, altså have viden om tingene. David bruger Techne, idet han forklarer os om de forskellige materialer, som vi skal bruge for at klatre. Han kunne netop have forklaret mere dybdegående omkring materialerne, men han valgte bevidst at justere sig efter sin målgruppe og målgruppens kompetencer inden for klatring. Han tager altså brug af Phronesis. Til sidst brugte han også Episteme (en sand viden), idet vi fik fakta omkring rebet: det er bevist, at det kan holde til 2 tons. 

Ikke nok med at det var en fed tur i skoven, så var det også spændende at kunne reflektere samt se, når teori bliver brugt i praksis. David formåede at udfordre os personligt og fik skabt mere sammenhold på dette nye modul gennem samarbejde.

Learning by doing :-)

Vores egne tanker da vi var "højt" til tops.

Thea "Fuck man, Feeeeedt! Det jo egentlig nemt nok? Så sidder jeg bare her. Fandt ud af at det egentlig var utrolig nemt, specielt at komme op, teknikken til at komme ned var dog lidt sværere, men fandt hurtig en løsning og kom ned, det var cool det fungerede. Det ottetalsknob vi fik lavet holdte!! Spændende, anderledes og sjovt - vi  hjalp hinanden og guidede, vi blev fælles om opgaven :-)"

Michelle "Gad vide om jeg kan komme ned igen? Mine arme blev godt nok hurtigt trætte, men jeg klatrede videre.. Et tag af gangen. Det var svært, jeg spændte hver og en muskel. Mine fingre blev kolde i vinden. Jeg kunne mærke adrenalinen, da jeg bevægede mig ned igen. Falder jeg?? Jeg følte mig så højt oppe. Midt i det hele, gik det op for mig at jeg kunne nå jorden med min fod - det fik mig til at grine. Jeg havde følt mig som den ultimative Ranger! Sikke en god dag i skoven :-)"

Mia "Nu var det min tur, og jeg var egentlig ved god mod. Solen skinnede, og det kunne kun blive godt. Det gik som smurt op i toppen af træet, men panikken bredte sig straks, da jeg skulle ned igen. Jeg er ikke bange for højder, men jeg kunne godt mærke den helt specielle følelse, da jeg sad aller højest oppe. Vinden var kold, så det var svært at koncentrere sig og holde grebet. Det skal nok gå, tænkte jeg, men jeg kunne ikke komme ned. Efter lang tid i toppen og god guide fra mine andre studiekammerater ramte mine fødder endelig den faste jord, og det var en dejlig følelse"

Vi kom alle 3 på en

TUR EFTER EVNE :-)

SMITTE-modellen:

      

Ved brug af SMITTE-modellen har vi lavet en friluftsaktivitet for børn/unge med ADHD. SMITTE-modellen er en dynamisk didaktisk model, som giver os som pædagoger mulighed for at lave en planlagt aktivitet, som rummer omsorg, opdragelse og undervisning, og derved fremmer trivsel, læring og udvikling.

Aktiviteten: Ridetur for børn/unge med ADHD. 

Mål: 

Med vores aktivitet ønsker vi, at vores målgruppe får skabt et frirum med afslapning, ro og koncentration til sig selv og hesten. Vi håber, at de kan få skabt en tillid til hesten og dermed få en tro på sig selv – succesoplevelse. Vi ønsker at få skabt en rutine og naturoplevelse. 

Sammenhæng: 

Grunden til vi har valgt denne aktivitet er, at vi er blevet opmærksom på, at flere børn med ADHD har brug for et andet rum, hvor de kan finde ro og være i naturen. Problem: en time på hest kan være for meget for ”Brian”, hvorimod en time på hest kan være tilpas for ”Søren”. Derfor skal vi være opmærksomme på, at udfordringen skal tilpasses den enkelte.

Tegn: 

Vi vil observere vores gruppe og registrere, hvor mange gange Brian råber op. Vi ved nemlig, at når Brian råber op, så skyldes det manglende ro i hans omgivelser. Vi vil se på, hvordan de opfatter og håndterer hesten - har de interesse for det? Tager de selv initiativ? Vi ønsker derudover at observere deres kropssprog og ansigtsudtryk, når de er på hesten og efterfølgende snakke med dem om deres oplevelse – hvordan føler de selv?

Tiltag: 

Vi får en aftale i hus med en rideskole.

Snakke/forberede de unge på det, vi skal.

Evaluering: 

Vi vil foretage løbende evalueringer med personalegruppen, om det vi har observeret - skal noget ændres, eller er det passende? Vi vil snakke om den enkelte - skal nogle udfordres mere eller omvendt? Hele tiden vil vi prøve at fremme udviklingen hos de unge mest muligt. Afsluttende vil vi lave et spørgeskema, som kan besvares løbende. Et spørgsmål kunne fx være: Skaber det ro?

Spændende artikel, som kan understøtte brugen af heste i pædagogisk-praksis :)

KLIK HER

Første oplæg fra os 4 - Strong Girls.

Ha en god dag!